LC Chartervers

LC Chartervers

Begynd i dit eget indre, dersom du vil fred på jord.

Begynd med at dæmpe og lindre de selviske ufredsord

Begynd i det skjulte og stille - begynd i dit eget hjem,

for husk det er fra det lille, det store vokser frem.

 

Begynd med en fredfuld stemme, der hvor du mest bliver hørt.

Begynd med at glemme, hvad ilde har dig berørt

Begynd med at dæmpe ufred, blandt dem du står nær,

da lærer du først med held at kæmpe den ondes hær.

 

Vort emblem består af 6 hjerter, der er symbol for:

Venskab, tolerance, tillid, ærlighed, positivitet og næstekærlighed.

Disse 6 ting bør være det egentlige i vort virke, ligesom radianerne fra emblemets midte går gennem hjerterne til cirklens omkreds, skal også det væsentligste komme fra hvert enkelt medlem til de andre i cirklen.